Formuefællesskab

Når et par bliver gift, får ægteskabet juridisk betydning for ægtefællernes indbyrdes økonomiske forhold og for delingen af deres formue ved separation, skilsmisse og død

Formuefællesskab – ligedelingsordningen

Når et par bliver gift, får parret automatisk en formueordning, der kaldes ”formuefællesskab”. Det betyder, at ved separation, skilsmisse eller død skal ægtefællerne dele deres formue lige (ligedelingsordningen).

En ægtefælles formue, der skal ligedeles, kaldes ”delingsformue”.

Hvis den ene ægtefælle samlet skylder mere væk, end ægtefællen ejer (mere gæld end formue), har ægtefællen en negative bodel. En negativ bodel skal ikke deles.

Hvis ægtefæller ikke ønsker, at der skal være formuefællesskab, har de mulighed for at lave aftaler om fx særeje.
Læs om særeje

Læs om hvornår et ægtepar skal overveje at fravige ligedelingsordningen

Læs om deling ved separation og skilsmisse

Læs om deling ved død

 

Råderet (særråden)

Under ægteskabet kan en ægtefælle frit råde over sin egen formue, selvom der er formuefællesskab. Det kaldes ”særråden”.

Særråden betyder fx, at en ægtefælle, der ejer en bil, selv kan bestemme, at bilen skal sælges.

Der gælder dog nogle undtagelser:

  • En ægtefælle må ikke misbruge sin rådighed over sin formue, så formuen forringes til skade for den anden ægtefælle.

  • En ægtefælle må ikke uden samtykke fra den anden ægtefælle sælge ”familiens helårsbolig”, dvs. der hvor familien bor og har sin hverdag. Det omfatter også en bolig, som familien fx har købt, men endnu ikke er flyttet ind i.

Hvis en ægtefælle har solgt familiens helårsbolig uden den anden ægtefælles samtykke, har den anden ægtefælle muligheden for at få salget omstødt ved dom.

Nægter den ægtefælle, der ikke er (med)ejer af boligen, uden rimelig grund at give samtykke, fx til salg af boligen, kan den anden ægtefælle søge Statsforvaltningen om tilladelse til salget.

 

Gæld (særhæften)

En ægtefælle hæfter kun for sin egen gæld, uanset om den er opstået før eller under ægteskabet. Det kaldes ”særhæften”.

Særhæften betyder, at en ægtefælle ikke kommer til at hæfte for den gæld, som den anden ægtefælle har stiftet.

Hvis ægtefæller sammen har optaget et lån, fx et billån eller et banklån, er ægtefællerne dog fælles om gælden. Ægtefæller er også fælles om gælden i et hus eller en lejlighed, som de har købt sammen.

En ægtefælle hæfter dog i nogle situationer for den anden ægtefælles skattegæld.

Læs mere om skattegæld på skat.dk

 

Sameje

Når et par bliver gift, betyder det ikke, at de herefter sammen ejer alle de ting, som de køber.

Ægtefæller er kun fælles om at eje de ting, som de køber sammen. Hvis ægtefællerne fx køber en bil, og begge betaler for den, ejer de bilen sammen. Det kaldes "sameje".  Når ægtefæller ejer bilen sammen, skal de være enige om at sælge den.

 

Arv og gave

Arv og gave er en del af delingsformuen, medmindre den, der har givet gaven, eller den, der har efterladt arven, har gjort den til særeje.

Læs om særeje

 

Aftaler og gaver mellem ægtefæller

Ægtefæller kan som udgangspunkt frit indgå aftaler med hinanden under ægteskabet.

Ægtefæller kan også give hinanden gaver uden ægtepagt.

 

Ægtefællebidrag – Forsørgelsespligt under ægteskabet

Når man bliver gift, får man en pligt til at forsørge hinanden.

Statsforvaltningen kan pålægge en ægtefælle, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt, at betale bidrag til den anden ægtefælle under ægteskabet.

Ved separation og skilsmisse tages der stilling til, om en ægtefælle efter separationen og skilsmissen fortsat skal betale bidrag til den anden ægtefælle.

Læs om ægtefællebidrag hos statsforvaltningen