Beslutningsprocedurer på det sociale område

På det sociale område kan retsakter hovedsageligt vedtages efter artikel 48 og 153 i Traktaten.

Artikel 48

Artikel 48 TEUF giver hjemmel til at vedtage de foranstaltninger vedrørende social tryghed, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens fri bevægelighed. På baggrund af denne artikel er indført en forordning om koordinering af social sikring; EF-forordning 883/04.

 

Artikel 153

Efter artikel 153 TEUF støtter og supplerer Fællesskabet medlemsstaternes indsats om blandt andet bekæmpelse af social udstødelse og modernisering af de sociale beskyttelsessystemer. Rådet kan derfor vedtage foranstaltninger, der sigter mod at opnå større viden, udveksle oplysninger og god praksis samt fremme nytænkning og vurdere erfaringerne. Der kan dog ikke vedtages foranstaltninger med sigte på at harmonisere medlemslandenes love og administrative bestemmelser.

 

Den åbne koordinationsmetode

I de senere år er samarbejde inden for den åbne koordinationsmetode blevet mere omfattende. Efter den åbne koordinationsmetode fastlægger medlemslandene i fællesskab nogle brede politiske mål, som medlemslandene udmønter i nationale strategier.

Landene udarbejder også i fællesskab indikatorer, der indgår i Kommissionens rapporter om den sociale situation i EU.

Metodens styrke er, at der ikke er tale om lovgivning, men et politisk samarbejde og erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne. Samarbejdet skal give en bedre forståelse af arbejdet med fx at bekæmpe social eksklusion ved at identificere god praksis og gøre det muligt at måle fremskridtene på nationalt niveau.

 

Områder for samarbejde

I dag samarbejdes på følgende områder inden for den åbne koordinationsmetode:

  • Bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.
  • Pensioner.
  • Sundhed.
  • Ældrepleje.