En styrket forebyggende indsats

Gennem de senere år er der i både stat og kommuner investeret i at styrke og udvikle en tidligere og mere forebyggende indsats over for udsatte børn og unge.

Mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats

Med satspuljeaftalen for 2016-19 blev der afsat i alt 96 mio. kr. til at udvikle den kommunale indsats hen mod at sætte tidligere og mere forebyggende ind på området for udsatte børn og unge. Formålet er at forebygge at problemer udvikler sig til at blive for svære at håndtere for både børn og familierne.

Denne udvikling betyder, at der er behov for at udvikle nye typer af tilbud til børn, unge og deres familier, ligesom det kræver en faglig omlægning i den kommunale organisering af indsatsen på området.

Initiativet tager blandt andet udgangspunkt i erfaringerne fra partnerskabsprojektet, der indgår i Forebyggelsespakken fra 2014.

Aftalen består af følgende initiativer:

  • Faglig rådgivning til og økonomisk understøttelse af kommunernes omlægning
  • Styrket viden om lovende sociale indsatser

Du kan læse mere om det forebyggende arbejde på Socialstyrelsens hjemmeside

Forebyggelsespakken Tidlig Indsats - Livslang Effekt

Med Finansloven for 2014 blev der afsat i alt 280 mio. kr. i 2014-2017 på Finansloven for 2014 til en samlet forebyggelsesindsats, der skal sikre en tidlig og målrettet indsats overfor børn og unge, der vokser op i udsatte familier.

Forebyggelsespakken består af følgende initiativer:

  • Partnerskaber mellem tre kommuner og Socialstyrelsen til nytænkning og omlægning af indsatsen for børn og unge, og i tilknytning hertil et netværk af referencekommuner
  • Styrkelse af forældrenes kompetencer ved familierettede, forebyggende indsatser.
  • Strategiske samarbejder mellem kommuner og frivillige organisationer om forebyggende indsatser over for udsatte børn og unge. 
  • Styrkelse af den tidlige indsats over for udsatte børn i dagtilbud.
  • Udbredelse af kommunernes anvendelse af fritidsaktiviteter som en forebyggende indsats over for udsatte børn og unge.

 

Du kan læse mere om Tidlig Indsats - Livslang Effekt og de enkelte initiativer på Socialstyrelsens hjemmeside.

 

Lov nr. 576 af 10. juni 2014

Lovforslaget om forebyggelse
Forebyggelsespakken vil i øvrigt basere sig på effektive og veldokumenterede forebyggende metoder, og vil derfor være tæt koblet til Socialstyrelsens Metodeudbredelsesprogram ”udbredelse af evidensbaserede familieprogrammer”. 

Du kan læse mere om de evidensbaserede programmer på Socialstyrelsens hjemmeside