Hvilken kommune skal betale for indsatsen?

Mens opholdskommunen som hovedregel har pligt til at træde til med hjælp, er det ikke i alle tilfælde denne kommune, som endeligt skal bære den kommunale andel af udgiften ved den hjælp, der ydes. I nogle tilfælde kan opholdskommunen kræve, at en tidligere opholdskommune skal betale udgifterne til hjælp. Det følger af retssikkerhedslovens § 9 c, som fastslår, hvornår der kan kræves refusion.

Betingelserne for refusion fra tidligere opholdskommune 

For at der er ret til mellemkommunal refusion, er det som udgangspunkt en forudsætning, at den tidligere opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person har fået ophold i kommunen.

Et eksempel på, at en anden offentlig myndighed medvirker, er, når en person indsættes i fængsel. Et andet eksempel er, når lederen på et forsorgshjem træffer afgørelse om, at en person kan få ophold i forsorgshjemmet, jf. servicelovens § 110. Denne afgørelse er myndighedsudøvelse, det vil sige, at i sådanne tilfælde medvirker en anden offentlig myndighed til, at pågældende får ophold i kommunen.

I de tilfælde, hvor den tidligere opholdskommune fortsat er handlekommune for ydelser efter serviceloven, afholder denne kommune selv udgifterne hertil, og den aktuelle opholdskommune har således ikke udgifter efter serviceloven, der skal refunderes. Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 7.

Der er også situationer, hvor opholdskommunen har ret til refusion, uden at en tidligere opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til flytningen til en ny kommune. Disse er beskrevet nedenfor.

Refusion ved flytteret 

Opholdskommunen har ret til mellemkommunal refusion, når en person har udnyttet sin flytteret efter § 108, stk. 2, i lov om social service, § 58 a, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller § 192 i lov om social service.

Betingelserne for borgerens flytteret er fastlagt i de tre nævnte lovbestemmelser.

 

Refusion for førtidspension i op til seks år 

Kommunens udgifter til førtidspension refunderes af pensionistens opholdskommune på tilkendelsestidspunktet i op til seks år. Retten til refusion ophører seks år efter det tidspunkt, hvor pensionisten er flyttet fra tilkendelseskommunen.

Bestemmelsen omhandler kun refusion for opholdskommunens udgift til førtidspension. Den statslige refusion skal derfor fradrages, inden kravet rejses.

 

Refusion for hjemmehjælp under midlertidige ophold uden for opholdskommunen 

Der er adgang til refusion fra opholdskommunen for udgifter til personlig og praktisk hjælp under et ophold uden for opholdskommunen.

Der er refusion for de faktiske udgifter, og refusionen fastsættes i øvrigt på samme måde som refusion i flyttesituationerne. Den midlertidige opholdskommunes ret til refusion afhænger af, om den midlertidige opholdskommune har pligt til at handle i den givne situation.

I de tilfælde, hvor den tidligere opholdskommune fortsat er handlekommune for ydelser efter serviceloven, betaler denne kommune refusionen.

 

Refusion for plejevederlag m.v. 

Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lignende udbetales af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted. Opholdskommunen refunderer udgifterne.

I de tilfælde, hvor den tidligere opholdskommune fortsat er handlekommune for ydelser efter serviceloven, betaler denne kommune refusionen.

 

Refusion ved passivitet 

Opholdskommunen har ret til refusion fra en tidligere opholdskommune, når borgeren optages i en boform eller anbringelsessted i kommunen, og den tidligere opholdskommune var bekendt med de forhold, der har begrundet tilbuddet, og det var åbenbart, at kommunen måtte gribe ind.

 

Uenighed mellem kommuner 

Efter retssikkerhedslovens § 61 kan sager om uenighed mellem kommuner om deres forpligtelser indbringes for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen kan ikke tage stilling til refusion, der alene hviler på en aftale mellem kommunerne. Endvidere er tilbagesøgningskrav ikke omfattet af klageinstansernes kompetence.