Tilbud til voldsramte og indsatser mod vold i nære relationer

Vold i nære relationer er et alvorligt socialt problem, der har vidtrækkende konsekvenser for dem, som udsættes for vold og i høj grad også for de børn, der vokser op i familier præget af vold. Både kvinder og mænd har mulighed for at få hjælp af kommunen efter den sociale lovgivning, hvis de har behov for midlertidigt ophold som følge af vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie eller samlivsforhold. Kvinder kan søge optagelse i kvindekrisecentre, mens voldsudsatte mænd har mulighed for at søge optagelse på forsorgshjem. Derudover bliver der løbende iværksat forskellige indsatser til både at hjælpe voldsudsatte og voldsudøvere.

Tilbud om ophold på et kvindekrisecenter

Enhver kommunalbestyrelse er efter servicelovens § 109 forpligtet til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie eller samlivsforhold. Kvinderne kan have deres børn med under opholdet. Optagelse i et kvindekrisecenter kan ske anonymt ved egen henvendelse eller efter henvisning fra offentlige myndigheder. Det er lederen af krisecentret, der træffer afgørelse om optagelse.

 

Krisecentrenes tilbud til kvinder og eventuelle børn

Under et ophold tilbyder krisecentrene følgende:

  • Beskyttet ophold i form af fysisk sikkerhed i sikrede omgivelser, hvor voldsudøveren ikke har adgang.
  • Akut krisehjælp, der består af en øjeblikkelig samtale med såvel kvinden som eventuelle børn umiddelbart efter indflytning. Herudover omfatter akutfunktionen også medarbejderens rådgivning af kvinden i forhold til sikkerhed, kontakt til evt. politi, vagtlæge, skadestue, sociale myndigheder m.v.
  • Omsorg og støtte i forbindelse med at få bearbejdet eventuelle voldsomme oplevelser.
  • Rådgivning i form af enten ambulant rådgivning eller rådgivning under opholdet. Rådgivningen målrettes den enkelte kvindes behov og den omfatter alle aspekter af kvindens problemstillinger.

 

Tilbud om rådgivning til kvinder på krisecentre

Efter servicelovens § 109, stk. 7, forpligtes kommunalbestyrelsen til at tilbyde indledende og koordinerende rådgivning til kvinder, der tager ophold på et kvindekrisecenter.

Den indledende rådgivning skal iværksættes så tidligt som muligt efter kommunen har modtaget orientering om optagelse i boformen og skal introducere kvinden til den koordinerende rådgivning samt skabe kontakt mellem kvinden og en medarbejder, der varetager den koordinerende rådgivning. Den koordinerende rådgivning gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes senest, når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes, og den gives indtil kvinden og eventuelle børn er etableret i egen bolig. Forpligtelsen gælder uafhængigt af kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilken støtte og hjælp kvinden og barnet i øvrigt har brug for.

 

Tilbud om psykologbehandling til alle børn på kvindekrisecenter

Kommunalbestyrelsen forpligtes efter § 109, stk. 8, til at tilbyde psykologbehandling til børn, som følger med deres mor på krisecenter. Forpligtelsen gælder uanset opholdets varighed.

Behandlingen skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængig af barnets behov. Det er et krav, at behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Behandlingen skal iværksættes under barnets ophold på krisecenteret eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den enkelte kommunalbestyrelse tilrettelægger selv, hvordan hjælpen skal udmøntes.

Pligten til at tilbyde psykologbehandling supplerer de øvrige forpligtelser, som kommunalbestyrelsen har i forhold til at hjælpe børn og unge med behov for særlig støtte.

 

Opholdsbetaling

Henholdsvis kvinden og kvindens hjemkommune betaler for opholdet på krisecentret. Betalingen fastsættes på baggrund af niveauet for boligudgifter i lokalområdet. Udover betaling for opholdet fastsættes betaling for kost, personaleudgifter samt øvrige ydelser.

 

Andre rådgivning og behandlingstilbud til voldsudsatte

Det er også muligt at få rådgivning og behandling andre steder end på et kvindekrisecenter. Dette kan eksempelvis være gennem Mødrehjælpens projekt ”Ud af voldens skygge”, som er støtte af satspuljen. Læs mere om projektet her. 

 

Botilbud til voldsramte mænd

Mænd, der ikke har eller kan opholde sig i egen bolig på grund af vold eller trusler om vold, kan tage midlertidigt ophold på en boform efter servicelovens § 110. Optagelse i boformer efter servicelovens § 110 kan ske ved egen henvendelse eller efter henvisning fra offentlige myndigheder. Det er lederen af boformen, der træffer afgørelse om optagelse. Med satspuljeaftalen for 2015 er der endvidere afsat ca. 19 millioner kroner til at iværksætte forsøg med ambulant rådgivning og sociale indsatser til både voldsudsatte mænd, kvinder og voldsudøvere. Initiativet skal bidrage til, at de, der udsættes for vold, og dem, der udfører vold, kan få bedre hjælp til at forebygge og stoppe volden. Derudover sættes der i den nationale handlingsplan om vold i familien og i nære relationer særlig fokus på bl.a. at styrke indsatsen over for voldsramte mænd.  

 

Tilbud til voldsudøvende mænd

Der findes i dag ikke et egentligt landsdækkende behandlingstilbud til personer, der udøver eller har udøvet vold mod ægtefælle eller samlever. Satspuljen støtter dog Dialog mod Volds behandlingstilbud til voldsudøvende mænd. Læs mere om projektet her.

 

Kommunernes vejledningsforpligtelse

Kommunerne har en generel vejledningsforpligtelse til at vejlede om hjælp og sociale tilbud. Man kan derfor bede sin bopælskommune om vejledning i forhold til, om der findes et tilbud i ens kommune, som er målrettet ens behov, ligesom kommunen skal vejlede om muligheden for rådgivning og støtte.