Jespers Zwislers stilling som departementschef er blevet nedlagt

22-09-2015
Pressemeddelelse Ministeriet

Som følge af departementschefrokaden i forlængelse af regeringsdannelsen af 28. juni 2015 er Jesper Zwislers stilling som departementschef blevet nedlagt med udgangen af august.

Jesper Zwisler, der er 52 år og cand.scient.pol., blev udnævnt som departementschef i Socialministeriet i september 2011 og var departementschef i det tidligere Ministerium for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold frem til regeringsdannelsen af 28. juni 2015.

Jesper Zwisler har tidligere været kommunaldirektør i Frederiksberg og Greve.