Fondsdatabasen er nedlagt

28-02-2017
Nyhed Ministeriet

Børne- og Socialministeriet har valgt at nedlægge Fondsdatabasen efter ressortændringen sidste år. Det skyldes bl.a., at mange af fondene, som der ligger i databasen, ikke vedrører Børne- og Socialministeriets ressort.

Fondsdatabasen var en online database med beskrivelser og links til 67 offentlige og private fonde. Med overgangen fra Social- og Indenrigsministeriet til Børne- og Socialministeriet er flere af fondene ikke længere relevante at søge via en indgang i Børne- og Socialministeriet. Derfor er Fondsdatabasen nedlagt, og ansøgere til fondene skal fremover benytte sig af andre myndigheders og private aktørers databaser.

 

Yderligere oplysninger

Fuldmægtig Aleksander Buchardt Larsen, abul@sim.dk, tlf. 4185 1025