Ny pressechef i Børne- og Socialministeriet

02-02-2017
Pressemeddelelse Ministeriet

Den 1. marts tiltræder Martin Hein stillingen som pressechef i Børne- og Socialministeriet

Som følge af ressortændringen i november 2016 har der været et behov for at få ansat en ny pressechef i Børne- og Socialministeriet. Til denne stilling er Martin Hein blevet ansat. 

Martin Hein er 45 år og kommer fra en stilling som presseansvarlig i Beskæftigelsesministeriet. Martin har tidligere været presseansvarlig i Erhvervs- og vækstministeriet samt været presse- og kommunikationschef i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Derudover har Martin arbejdet som politisk redaktør i Nordjyske Stiftstidende samt Nordjyske- og Fyens Stiftstidende.