Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Materiale til understøttende refleksionsværktøjer i Fremtidens Dagtilbud målrettet it-leverandører.

20-06-2017
Nyhed Dagtilbud

I forbindelse med udviklings- og forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud, der afsluttes sommeren 2017, har konsortiet bag udviklet en række refleksionsværktøjer, som kan understøtte det pædagogiske personales arbejde med at forberede, igangsætte og evaluere pædagogiske forløb.

Materialet stilles nu til rådighed for andre interesserede.

Til at understøtte arbejdet og den faglige refleksion i personalegruppen er der udviklet et analyseværktøj, der kan danne afsæt for at tilrettelægge gode læringsmiljøet gennem at vurdere børnenes forskellige forudsætninger og kompetencer. Værktøjet har til formål at understøtte opbygningen af en fælles viden om barnets og børnegruppens kompetencer og behov. Derudover er der udviklet et planlægningsværktøj til at understøtte det pædagogiske personales planlægning af pædagogiske forløb med fokus på både at reflektere over læringsmål for børnegruppen og over egen praksis og læringsmiljøer.

 

Målgruppe

Projektperioden ophører snarest, og dermed stilles materiale, der er udviklet i projektet, frit til rådighed for alle interesserede. Det er primært relevant for og målrettet til it-leverandører, der ønsker at udvikle og udbyde et it-understøttet redskab på markedet.

 

Karensperiode for kommercielt brug af materialet

Alt materiale, der er offentliggjort på denne side, tilhører Børne- og Socialministeriet.

Materialet kan først fra den 21. december 2017 anvendes i kommercielt øjemed. Dette gælder også vederlagsfrit udbud med henblik på senere kommercialisering forud for denne dato.

 

Materialer

  • Vejledning - Den pædagogiske basismodel 1 Fremtidens Dagtilbud
  • Notat – Systembeskrivelse til refleksionsværktøj
  • Refleksionsværktøj hierarki og brugeradgang
  • Refleksionsværktøj – Kompetenceprofil  
  • Refleksionsværktøj – Planlægningsredskab
  • Refleksionsværktøj – Udvidet forældresamarbejde

 

Baggrund

Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud har været afprøvet i dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Programmet har fokus på at styrke trivsel, udvikling og læring hos alle børn i dagtilbud og bidrage til at mindske betydningen af negativ social arv – og dermed give alle børn et godt afsæt for et godt børneliv og senere livsmuligheder.

Programmet har forløbet siden 2013 og bygger på anbefalinger fra den tidligere Task force om Fremtidens Dagtilbud.

 

Yderligere oplysninger

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Børne- og Socialministeriet, specialkonsulent Charlotte Meibom, mail: , telefon: 25 83 64 07