Mai Mercados tale ved KL's social- og sundhedspolitiske forum: Flere skal være en del af et fællesskab

11-05-2017
Nyhed Ministeren Handicap Udsatte voksne Udsatte børn og unge

Børne- og socialminister Mai Mercado taler i dag ved KL’s social-og sundhedspolitiske forum i Aalborg Kongres & Kultur Center. Læs talen her, hvor hun bringer nyheden om, at kommunernes ansatte kan se frem til færre indberetningskrav, så de i stedet kan bruge tiden på borgerne.

Det talte ord gælder

 

Forestil jer, at I har et stort hvidt banner, en pensel og en spand maling.

Hvis du med en enkelt linje skulle skrive det vigtigste mål på socialområdet – hvad skulle der så stå?

Mit mål er, at flere skal være en del af et fællesskab. Det kan være i en frivillig forening, på en uddannelse eller på en arbejdsplads. Og jeg håber, at I er enige.

Vores arbejde på socialområdet skal bidrage til positive forandringer i folks liv, og jeg ser tre hovedopgaver de kommende år:

Vi skal sætte tidligt ind med hjælp til udsatte børn og familier.

Vi skal opnå en større effekt af indsatserne for udsatte.

Og vi skal skabe flere muligheder for, at mennesker med handicap og psykiske lidelser kan bruge deres evner.

Kommunerne har i den forbindelse et kæmpe ansvar. I er tættest på borgerne. I gør tiltag og planer til virkelighed lokalt. Og derfor er KL og kommunerne blandt de vigtigste samarbejdspartnere for mig og mange andre.

***

Forleden kom jeg til at tænke på det gamle eventyr ’Bord dæk dig’. Det er historien om de heldige skrædder-sønner, der blandt andet har et bord, som aldrig løber tør for mad, og et æsel, der giver uendelige mængder guld. Vores situation er desværre ikke helt så eventyrlig.

Vi skal på alle niveauer løse en række store opgaver, uden at budgetterne løber løbsk. Så det er nødvendigt med en ansvarlig økonomisk politik, der ikke forringer den service, borgerne oplever.

Det er mit indtryk, at kommunerne generelt gør en flot indsats på det punkt. Mange arbejder målrettet med en dagsorden om at skabe progression hos borgerne – at forbedre deres livssituation ved at gøre dem så selvhjulpne som muligt.

Det er i mine øjne den helt rigtige måde at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne på.

Fra ministeriets side går vi foran med en ambitiøs strategi for at udvikle og udbrede de mest virkningsfulde og omkostningseffektive metoder.

Det har været på dagsordenen i flere år nu – også hos jer i kommunerne – og sådan en omstilling tager tid.

Hvis vi skal sætte turbo på udviklingen, har vi brug for at indsamle viden og data om indsatserne. Men samtidig er det uhyre vigtigt, at vi fjerner unødvendige krav til dokumentation og indberetninger.

Det er netop et tema i sammenhængsreformen, som regeringen præsenterede for nylig, og Børne- og Socialministeriet er aktuelt i gang med at luge ud i overflødige dokumentationskrav.

Sammen med jer i KL er vi blevet enige om en markant sanering. På området for udsatte voksne og personer med handicap vil kravene for eksempel være reduceret med næsten en fjerdedel fra januar 2018. Og vi halverer indberetningskravene til anbringelsesstatistikken.

Som ansat i kommunen skal man ikke spilde tiden på at registrere data, som ikke skal bruges eller allerede findes andre steder. Man skal bruge tiden på at møde borgerne med et højt serviceniveau. Det bliver nu lettere, og det er et stort fremskridt.

I øjeblikket kigger vi også på de oplysninger, kommunerne indberetter i forbindelse med stofmisbrugsområdet og Tilbudsportalen. Her kan vi forhåbentlig også lette kravene.

Hvis vi vil udvikle socialområdet, må vi være åbne for at gå nye veje. Og det er vi.

Regeringen har i arbejdet med sammenhængsreformen taget idéen om sociale investeringsprojekter til sig. Og jeg ser et klart potentiale i at lade private spille en større rolle på socialområdet.

For hvis vi kan investere mere i virkningsfulde sociale indsatser og forebyggelse, kan vi måske sætte en positiv spiral i gang, hvor forbedringer for borgerne giver økonomiske gevinster, som vi dermed kan reinvestere. Det er en ny måde at tænke socialpolitik på, og den kommer til at præge vores arbejde fremover.

Senere i år præsenterer Socialstyrelsen en socialøkonomisk model, der bygger på erfaringerne fra Skandia-modellen.

Med den nye model kan vi bedre sætte kroner og øre på investeringer og afkast i de enkelte kommuner. Og på den måde kan det blive nemmere at få private fonde og andre gode kræfter til at finansiere en social investering mod at få del i et forventet afkast.

Den samme tankegang med fokus på viden og effekt gør sig nu også gældende i anvendelsen af satspuljen, aktuelt med et udviklings- og investeringsprogram. Det vender jeg tilbage til.

Vi har ingen guldæsler eller lampeånder, der kan løse alt på en gang. Men vi er godt på vej til sammen at føre socialområdet i den rigtige retning med viden, bedre indsatser, færre overflødige krav og flere nye samarbejdsformer.

Regeringen følger jeres arbejde i kommunerne tæt, og vi gør, hvad der er muligt, for at skabe gode rammer.

***

Som konservativ ser jeg familien som en grundsten i samfundet – en tankegang, som også prægede Martin Luther og Reformationen. Det er 500 år siden, og i år skal vi fejre jubilæet ved at blive mere bevidste om, hvordan Reformationen har påvirket os.

Selvom samfundet har ændret sig meget siden Luther, er det stadig relevant at fremhæve familiens betydning. Den former os gennem hele livet. Den påvirker vores personlighed. Og den bør fungere som en tryg base, hvor vi får opbakning.

Velfungerende familier er med til at give velfungerende mennesker. Og derfor skal vi i højere grad tænke familierne ind i arbejdet på socialområdet.

En af mine mærkesager er, at vi skal sætte tidligt ind med hjælp til udsatte børn og deres forældre. For jo tidligere vi hjælper, jo bedre kan vi bryde den negative sociale arv.

Landets dagtilbud spiller en afgørende rolle, da over 90 procent af alle børn går i for eksempel vuggestue eller børnehave.

Regeringen har for kort tid siden lanceret et udspil, som skal løfte kvaliteten i dagtilbuddene. Og det har netop fokus på trivsel og udvikling hos udsatte børn – blandt andet via flere pædagoger i de institutioner, hvor behovet er størst, og et tættere samarbejde med sundhedsplejen og familierne.

***

Jeg ser det som en vigtig del af mit arbejde at komme ud af ministerkontoret, møde borgerne og få indblik i de erfaringer, I har lokalt.

I marts besøgte jeg Odense Kommune for at høre mere om indsatserne for hjemløse, og jeg hæftede mig særligt ved tiltaget ’Den inkluderende by’.

Det er et samarbejde mellem Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Kirkens Korshær, Politiet og Cityforeningen, som i fællesskab sørger for, at Odense er et trygt sted at være for alle.

Man har for eksempel med GPS-tracking fulgt de udsattes færden rundt i byen. Og kommunen bruger så bevægelsesmønstrene til strategisk at placere en slags hellesteder.

Fremfor at lukke øjnene for problemerne og forsøge at gemme de hjemløse af vejen – så gør kommunen noget aktivt for at rumme dem og hjælpe dem. Den idé er jeg vild med.

Vi har desværre set en stigning i antallet af hjemløse de seneste år. Særligt blandt unge. Og det skal vi gøre noget ved. Så til efteråret præsenterer jeg en handlingsplan for bekæmpelse af hjemløshed, og jeg har taget de relevante aktører med på råd, herunder kommunerne.

Manglen på billige boliger kan være en barriere for at komme ud af hjemløshed. Og det problem vil jeg gerne løse sammen med jer.

De seneste år er der blevet opført færre almene boliger, og der er blevet bygget større og dyrere.

Hvis der skal være flere billige boliger i fremtiden, er der brug for en anden prioritering. Og jeg er glad for, at både billige boliger og bostøtte er en del af KL’s nye socialpolitiske udspil.

I efteråret blev satspuljepartierne enige om at afsætte en kvart milliard til at udvikle og udbrede metoder, der beviseligt hjælper udsatte til et bedre liv. Det skal ske gennem et nyt socialt udviklings- og investeringsprogram i kommunerne. Og vi har besluttet, at programmet i år skal bruges til at sikre bedre støtte til voksne med behov for hjælp til at blive boende i deres eget hjem.

***

Jeg ved, at der blandt mennesker med handicap og psykiske lidelser ofte er et stærkt ønske om at blive en del af arbejdsmarkedet. Og vi er godt tjent med at tage det ønske alvorligt.

Ole Lund Kirkegaard har fat i den lange ende, når han i ’Gummi-Tarzan’ skriver, at ”vi er alle gode til et eller andet – det handler bare om at finde ud af, hvad det er”.

Den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne har erobret store dele af verden med den tilgang. For Specialisterne samarbejder i dag med aktører fra 17 lande om at skabe lige muligheder på arbejdsmarkedet.

De ved, at mennesker med autisme for eksempel kan have særlige evner for at overskue store mængder data. Og på den måde kan de være guld værd for en it-virksomhed. Det kræver bare, at de møder den rette forståelse og støtte fra omgivelserne.

Det er en skam at lade talenter gå til spilde. Og vi har brug for, at alle tager ansvar for at skabe forandringer og muligheder.

Et eksempel er det vellykkede projekt ’Mening og mestring’, hvor jobcentrene fra Aalborg, Esbjerg, Frederiksberg og Odsherred har samarbejdet med forskellige handicaporganisationer om at få flere i arbejde.

Jeg vil også nævne Høje-Taastrup Kommune, der sammen med Danske Handicaporganisationer, lokale virksomheder og frivillige kræfter siden 2014 har skabt over 50 job til mennesker med handicap.

Projektet hedder ’Partnerskab For Job og Vækst’, og DH har udgivet et inspirationsmateriale for at sprede de gode erfaringer.

Det ses tydeligt i KL’s nye udspil, at socialpolitik og beskæftigelse er på dagsordenen i kommunerne. Og KL’s ’Momentum’ tager også emnet op med nyheden om, at flere med psykiske lidelser kommer i job.  Det er rigtig positivt, og Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet samarbejder tæt for at bidrage til udviklingen.

 ***

Myndighedernes ypperste opgave er at tjene borgerne. Men jeg modtager desværre mange henvendelser fra folk, som oplever, at de ikke bliver behandlet ordentligt af det kommunale system. Særligt på det sociale område, hvor omkring en tredjedel af afgørelserne ifølge Ankestyrelsen har vist sig at være fejlagtige.

Det er ikke godt nok. Og jeg har derfor besluttet at skabe mere gennemsigtighed på området ved hvert år at lade ministeriet offentliggøre et danmarkskort over, hvor mange sager de enkelte kommuner får omgjort af Ankestyrelsen.

Kortet kan bruges til at se, hvor der skal strammes op. Men det kan også bruges til at se, hvilke kommuner man kan søge inspiration hos.

Vi må ikke miste borgernes tillid og lade dem i stikken. Derfor skal man kunne regne med de afgørelser, myndighederne træffer. Og jeg håber, at det er et emne, der kommer på dagsordenen i forbindelse med kommunalvalget i år.

***

Flere skal leve et liv, hvor de tager aktivt del i gode fællesskaber. Det kræver, at vi sætter tidligt ind med hjælp til udsatte børn og familier. At vi opnår en større effekt af indsatserne for udsatte. Og at vi skaber flere muligheder for mennesker med handicap og psykiske lidelser.

Det skal vi bruge kræfterne på de kommende år. Og jeg glæder mig til samarbejdet.