Børne- og Socialministeriet inviterer til konferencer om styrket pædagogisk læreplan

21-03-2018
Nyhed Dagtilbud Dagtilbudsaftale

Konferencer om dagtilbud med leg, nysgerrighed og børnefællesskaber.

Den 1. juli 2018 forventes reglerne om den styrkede pædagogiske læreplan at træde i kraft. Ministeriet inviterer derfor til to landskonferencer. Målet for konferencerne er at formidle indhold og inspirere jeres arbejde med læringsmiljøer med fokus leg, nysgerrighed og børnefællesskaber. Særligt vil konferencerne have fokus på, hvordan I i jeres kommune og ud fra jeres lokale praksis kan gribe arbejdet an med den styrkede pædagogiske læreplan, og hvilke konkrete muligheder og udfordringer I kan møde lokalt.

Konferencerne tilrettelægges, så de indeholder et miks af faglige oplæg, debatter og workshops, hvor I vil have mulighed for at få et godt afsæt for arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan, når loven forventes at træde i kraft. Også for jer der allerede er i gang.

 

Konferencerne afholdes

Mandag den 14. maj 2018 kl. 9.00 til 15.30 på Scandic Copenhagen

Fredag den 08. juni 2018 kl. 9.00 til 15.30 i Odense Congress Center

 

Se programmet og tilmeld dig via linket: http://www.tilmeld.dk/bsm2018/konference.html

Der tages forbehold for, at løbende ændringer i program kan forekomme, herunder også aflysning ifm. konflikt.