Pengene i satspuljen

Forud for forhandlingerne oplyser Finansministeriet hvert år, hvor stor satsreguleringsprocenten er, og hvor mange penge puljen indeholder.

Pengene i satspuljen stammer fra en årlig regulering af overførselsindkomsterne, der fastsættes ud fra årslønudviklingen på arbejdsmarkedet. Overstiger årslønudviklingen 2,0 procent, overføres op til 0,3 procent af reguleringen til satspuljen.

Udover reguleringen, der kan betyde tilførsel af nye midler, kommer en del af pengene til årets pulje også fra de afsluttede projekter og indsatser i tidligere års aftaler, hvor frigjorte midler så at sige løber tilbage til satspuljen.

På den måde er satspuljen en ”lukket pulje”, hvor pengene bliver ved at cirkulere, selv om størrelsen af puljen fra år til år varierer – afhængig af, hvor mange penge, der kommer tilbage fra afsluttede projekter.

Satspuljeaftalen indgår som et delforlig til årets finanslovsaftale. Inden forhandlingerne i oktober offentliggør Finansministeriet størrelsen af satsreguleringsprocenten og puljebeløbet (satspuljen) for det følgende finansår. 

Hvordan søger jeg penge fra satspuljen?

Satspuljepartierne aftaler hvert år, hvilke overordnede formål pengene i satspuljen skal gå til. Herefter er det muligt at søge om støtte fra en konkret pulje.

For at søge puljerne på Børne- og Socialministeriets område skal du logge ind på ministeriets puljeportal. Her finder du oplysninger om aktuelle ansøgningspuljer, vejledning til hvordan man søger om støtte osv. 

I udgangspunktet går pengene til udviklingsprojekter, som efter højst fire år skal forankres i kommuner, regioner eller organisationer, som kan drive dem videre, hvis ønsket og behovet er der.

Puljerne administreres af Socialstyrelsens Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning.

Gå til puljeportalen