Servicelovens tilbud til personer i hjemløshed

Her kan du læse om de sociale tilbud, der efter serviceloven skal tilbydes personer i hjemløshed. Det er kommunerne, der har ansvaret for disse sociale tilbud.

Efter servicelovens § 110 er kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold til personer med særlige sociale problemer.

Det gælder personer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Denne opgave udføres af de såkaldte § 110-boformer (forsorgshjem, herberger og beskyttede pensionater).


Optagelse på § 110-boformer

Optagelse kan ske ved direkte personlig henvendelse – det såkaldte selvmøderprincip – eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder også andre tilsvarende boformer, selvom de ligger uden for kommunens eller regionens geografiske område.

Det er lederen af boformen, der beslutter, om optagelse kan finde sted. Det er generelt en forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal være udtømt forud for et egentligt ophold i en boform. Som udgangspunkt er § 110-boformerne ikke berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel, medmindre der kan tilbydes anden passende hjælp, herunder optagelse i en anden boform efter § 110.

Ved optagelsen bør opmærksomheden rettes mod, om der er behov for særlig behandlingsmæssig støtte eller mere omfattende hjælp i en periode, fx hvis der er alvorlige problemer på grund af et alkohol- eller stofmisbrug, en psykisk lidelse eller andet.

Ved indskrivningen vil der sædvanligvis blive udarbejdet en plan for opholdet (opholdsplan), hvori der i dialog med beboeren opstilles mål for, hvad der skal ske i løbet af opholdet på boformen, og hvilken støtte boformen kan tilbyde for at nå målet. Opholdsplanen vil kunne indgå i handleplanerne, som kommunerne har ansvar for at tilbyde og udarbejde.


Boformernes tilbud

§ 110-boformerne tilbyder en lang række ydelser, som kan variere i indhold og omfang, ligesom de kan være rettet mod forskellige målgrupper. Der kan fx være tale om følgende tilbud:

  • Rådgivning og vejledning om økonomiske og sociale forhold, behandlingstilbud, kontakt til kommunen for at sikre, at brugerne får tilbud om udarbejdelse af en handleplan, kontakt til øvrige relevante samarbejdsparter m.m.
  • Personlig hjælp og socialpædagogisk støtte i boformen og boformens botræningsboliger
  • Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb fx værkstedsarbejde eller deltagelse i boformens interne drift
  • Aktivitets- og samværstilbud fx i form af undervisning og kulturelle arrangementer, sport, fritidsaktiviteter eller andre livskvalitetsforbedrende tilbud
  • Omsorg samt pleje, som fx kan finde sted på særlige sygeafdelinger, hvor der også tilbydes sygepleje, afrusning og evt. afgiftning
  • Efterforsorg i forbindelse med udflytning i egen bolig uden for boformen.


Opholdsbetaling

Det fremgår af Bekendtgørelse nr 1244 af 13/11/2017 om egenbetaling for midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens §§ 109 og 110, at personer, der tager ophold på et krisecenter efter servicelovens § 109 eller på et herberg eller forsorgshjem efter servicelovens § 110, som udgangspunkt skal betale herfor af beboerens arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt. For ophold i boformer efter § 110 i lov om social service udgør satsen for egenbetaling 87 kr. pr. døgn. Niveauet for egenbetalingen reguleres en gang om året pr. 1. januar med pris- og lønudviklingen. De årlige satser offentliggøres her på ministeriets hjemmeside. Kommunalbestyrelsen foretager en konkret og individuel vurdering af, om en borger kan få nedsættelse eller bortfald af egenbetalingen.

Gå til information om satserne for egenbetaling