Prostitution

Her kan du læse, hvad prostitution som socialt problem kan indebære, og hvordan indsatsen på området er organiseret. Du kan desuden finde henvisninger til yderligere information på området.

I Danmark opfattes prostitution som en mulig årsag til sociale problemer. Forskning fra SFI, "Prostitution i Danmark" fra juni 2011, giver et nuanceret billede af den virkelighed, som mange mennesker i prostitution lever i. Af kortlægningen fremgår det blandt andet, at gruppen af mennesker i prostitution er yderst forskelligartet, hvorfor også behovet for støtte varierer meget fra person til person. Samtidig viser kortlægningen, at nogle grupper af mennesker i prostitution er hårdere ramt, hvad angår økonomisk afhængighed af prostitution, social marginalisering, vold og andre grænseoverskridelser, forskellige symptomer på fysiske og psykiske lidelser m.v. Kortlægningen viser desuden, at der er omkring 3200 personer i prostitution i Danmark, og at 44 pct. af de prostituerede angiver at have et ønske om at forlade prostitution.

Gå til kortlægningen "Prostitution i Danmark" på SFI's hjemmeside

Der er flere eksempler på, at udenlandske kvinder handles til prostitution i Danmark. Bekæmpelse af menneskehandel sker i regi af ”Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2015-2018” og med den nye ”Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel”, der er en del af den samlede aftale om satspuljen for 2018. Indsatsen mod menneskehandel sker i et samarbejde mellem mange forskellige aktører, herunder Center mod Menneskehandel, politiet og relevante NGO’er. Udenrigsministeriets afdeling for ligestilling har ansvaret for at koordinere indsatsen mod menneskehandel.


Ansvarsfordeling mellem myndigheder

Det er Børne- og Socialministeriet, der har ansvaret for den sociale indsats på prostitutions-området. Ministeriet arbejder for at give ministeren og Folketinget det bedste grundlag for en virkningsfuld politik på området. Kommunerne har det fulde myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar på det sociale område, hvilket bl.a. betyder, at det er kommunen, der har ansvaret for den forebyggende indsats gennem fx rådgivning og for at yde støtte og hjælp, når der er behov for det.