Psykiske vanskeligheder

Her kan du læse, hvad psykiske vanskeligheder kan indebære, og hvordan indsatsen på området er organiseret. Du kan desuden finde henvisninger til yderligere information på området.

Mennesker med psykiske vanskeligheder udgør en meget bred gruppe med varierende ressourcer og funktionsnedsættelser – både fra person til person samt over tid for den enkelte.

Mennesker med psykiske vanskeligheder har større risiko for social marginalisering som fx hjemløshed, misbrug, eksklusion fra arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet samt en kortere middellevetid end den øvrige befolkning.


Ansvarsfordeling mellem myndigheder

På statsligt niveau er opgavevaretagelsen på psykiatriområdet delt mellem Børne- og Socialministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. Børne- og Socialministeriets ressort omfatter de kommunale sociale tilbud til borgere med psykiske vanskeligheder jf. serviceloven. Det drejer sig primært om socialpædagogisk støtte (fx bostøtte) samt botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Sundheds- og Ældreministeriets område omfatter sundhedssystemet og regionerne, som varetager den psykiatriske udredning og behandling (behandlingspsykiatrien).

Regionerne har ansvaret for den behandlende psykiatri, der omfatter stationær og ambulant behandling på psykiatriske sygehuse, centre og afdelinger. Desuden omfatter den distriktspsykiatri, opsøgende psykoseteams og andre udgående teams. Derudover skal regionerne yde konsulentbistand til regionale og kommunale institutioner.

Kommunerne har ansvaret for den sociale indsats over for mennesker med psykiske vanskeligheder. Kommunernes indsats skal have fokus på recovery og rehabilitering - det vil sige på den enkeltes mulighed for at komme sig og deltage aktivt i samfundet. Ligeledes skal der være fokus på helhedsorienterede indsatser og sammenhæng – både på tværs af sektorer (den psykiatriske behandling i regionerne) og internt i kommunen, herunder særligt den beskæftigelsesrettede indsats. Endelig skal hjælpen ske på borgerens præmisser og efter princippet om mindst indgribende indsatser, og kommunens tilbud skal så vidt muligt tage udgangspunkt i vidensbaserede indsatser.