Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Her kan du læse, hvad senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan indebære, og hvordan indsatsen på socialområdet til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen er organiseret. Du kan desuden finde henvisninger til yderligere information på området.

Senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen kan ikke karakteriseres ved en bestemt diagnose eller et bestemt syndrom, men er kendetegnet ved en lang række sociale og psykiske vanskeligheder. Blandt de hyppigst forekommende senfølger kan nævnes posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD), angst og depression. Ved siden af disse kan nævnes lavt selvværd, tvangsforestillinger, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug.

Der er betydelige usikkerheder forbundet med at opgøre antallet af personer, der udsættes for seksuelle overgreb i barndommen og derfor også antallet af personer, der oplever senfølger heraf i voksenlivet. I en evaluering af de tre senfølgecentre fra 2015 er det vurderet, at ca. 2 pct. af en årgang udsættes for seksuelle overgreb i barndommen, og at mindst 60 pct. af disse børn udvikler senfølger som unge eller voksne.


Ansvarsfordeling mellem myndigheder

Det er Børne- og Socialministeriet, der har det politiske ansvar for den sociale indsats for personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Der er med bevilling fra aftalen om satspuljen for 2012 oprettet tre Centre for Seksuelt Misbrugte (senfølgecentrene), som tilbyder rådgivning og behandling til personer, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen og lider af senfølger heraf. I aftalen om satspuljen for 2017 blev partierne bag satspuljeaftalen enige om at afsætte permanent bevilling til centrene, som du kan læse mere om på næste side under ’Initiativer og indsatser til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen’ eller ved at følge linksene i denne sides linkboks. Indsatsen på senfølgecentrene står imidlertid ikke alene, og det er således også en kommunal og regional opgave at tilbyde hjælp til personer med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen, såfremt der vurderes at være behov herfor.

Personer, der har været udsat for seksuelle overgreb i barndommen, og som efterfølgende har udviklet en psykisk lidelse, har ret til behandling af den psykiske lidelse. Psykiatrisk udredning og behandling af psykiske lidelser hører under Sundheds- og Ældreministeriets ressort.

Kommunerne har ansvar for at hjælpe og rådgive personer med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Den forpligtelse gælder også for personer, der har behov for hjælp som følge af senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen. Kommunen kan fx tilbyde gratis rådgivning og har også mulighed for at visitere til tilbud af behandlingsmæssig karakter.