Nyt servicetjek af det frie valg på Børne- og Socialministeriets område

05-09-2016
Pressemeddelelse Dagtilbud Udsatte voksne

Børne- og Socialministeriet har gennemført et servicetjek af fritvalgsordninger på det specialiserede voksenområde og dagtilbudsområdet.

To nye rapporter beskriver reglerne, når borgerne vil benytte sig af det frie valg inden for to områder. 

Rapporten er et resultat af arbejdsprogrammet for Sammenhængsreformen. Her besluttede regeringen, at der skal gennemføres et servicetjek af det frie valg på en række velfærdsområder med baggrund i ambitionen om at styrke borgernes frie valg.

Børne- og Socialministeriet har på den baggrund udarbejdet servicetjek af det specialiserede voksenområde og dagtilbudsområdet. Servicetjekket indeholder et overblik over de overordnede rammer for områderne, de eksisterende frit-valgsordninger og peger på barrierer og potentialer for at styrke og udvide det frie valg på eksisterende og nye områder. Samtidig kommer rapporten med an-befalinger til, hvordan fritvalgsordningerne kan styrkes.

Servicetjekket af fritvalgsordningen på det specialiserede voksenområde kan læses her.

Servicetjekket af fritvalgsordningen på dagtilbudsområdet kan læses her.

Yderligere oplysninger

Fuldmægtig Christine Staugaard Rasmussen, csra@sm.dk, tlf.: 41851091

Pressemedarbejder Andreas Hald, ahal@sm.dk, tlf.: 41851266